Gulvservice Privat

Hjælp til alt indenfor gulvservice.

Hvad enten det er den store fuldslibning, en lille genlakering eller linoleumsgulvet skal grundbehandles så kan Byens Chem-Dry hjælpe dig til at få flotte, præsentable gulve igen.

Vi kan hjælpe med alt fra en grundbehandling, til genbehandlinger, til efterbehandlinger af dit trægulv. For når dit trægulv begynder at virke kedeligt, mat, slidt eller ikke bliver pænt efter vask så er det på tide at behandle. Og jo tidligere i processen vi kommer til desto billigere en behandling skal der til for at sikre det pæne resultat. Vi kan ligeledes hjælpe jer med jeres linoleumsgulve hvor vi fjerner gammel polish, sæber, snavs eller pletter og efterfølgende behandler det med enten polish, som fremhæver farver, dybde og glans eller med saponet, som mætter gulvet og bevarer den naturlige mathed.

Skal mit trægulv afslibes eller afhøvles?

Langt størstedelen af trægulve kan nøjes med en god afslibning.

Afhøvling af et trægulv er kun nødvendigt ved meget gamle plankegulve eller hvis det er ekstremt skævt. Så udføres en afhøvling efterfulgt af en afslibning, som derved vil sikre flotte plane gulve. Det er dog oftest tilfældet at en god afslibning er mere end rigeligt. Her er det så vigtigt at man sliber nok gange så man slipper af med den gamle behandling, som kan være lak eller fernis.

Herunder er listet de forskellige former for behandlinger af trægulve vi kan hjælpe dig med.

Grundbehandlinger:
• Fuldslibning – når gulv eller lak er slidt, fjernes de gamle behandlinger
• Letslibning – når gulv eller lak er intakt, fjernes småridser og anden overdfladesnavs

Efterbehandlinger:
• Oliering – fremhæver træets naturlige lød og giver en slidstærk overflade
• Lakering – gør trægulvet slidstærkt og rengøringsvenligt
• Ludbehandling – lynser træets struktur og forsinker den naturlige gulningsproces

Genbehandlinger:
• Genoliering – anvendes på trægulve som allerede har en god grund- og efterbehandling
• Genlakering – sikrer at gulvet altid fremstår smukt og forlænger gulvets levetid